Grupper og andre tilbud i Sct. Hans

Patch og strik

Patch og strik mødes hver anden tirsdag kl. 19.00 i menighedslokalet. Der er plads til flere.

Vi syr patchwork under vejledning af Andrea Wohlenberg og strikker med Elke Croonen og hyggesnakker. Alle kan være med, nybegyndere og øvede

Håndarbejdsværkstedet

Håndarbejdsværkstedet mødes hver anden onsdag kl. 14.30 i menighedslokalet. Også her er der plads til nye. For alle med lyst til håndarbejde af forskellig slags. Leder er Rita Quadt og Alena

Seniorklubben

Seniorklubben i samarbejde med SSF mødes den 1. tirsdag i måneden kl. 15.00. Vi hygger os med kaffe og brød, der er skiftende program/underholdning af forskellig art. Leder er Susanne Braun

Juniorkonfirmander

Vi starter et nyt hold juniorkonfirmander tirsdag d. 10. januar 2023. Til og med d. 14. februar vil vi mødes hver tirsdagJuniorkonfirmand er et tilbud til elever i fjerde klasse. Man går til præst hver tirsdag, hvor man mødes i kirken og har det sjovt sammen. Vi både fortæller om kirken, synger og fortæller fra biblen.

Walk and talk med præsten

Trænger du til at komme ud og gå en tur? Mangler du en samtalepartner? Du er altid velkommen til at henvende dig til præsten og gå en walk and talk. Walk and talk er en gåtur på omkring 30 minutter hvor vi går en tur i dit nærområde. Her kan vi snakke om stort og småt og hvis du ønsker, medbringer jeg gerne min hund, Karl.

Babysalmesang

Babysalmesang er for dig, der har et barn mellem 0-9 måneder. Vi synger, leger og bevæger os til danske salmer og viser. Derved opbygges en fortrolighed med forældrenes stemme og kirkerummet. Kom gerne forbi og afprøv, hvad babysalmesang er :-) Onsdag d. 1. februar til og med 29. marts holdes babysalmesang i Lyksborg danske Kirke på Paulinenallee 12, 24960 Lyksborg. Der vil også blive mulighed for babysalmesang efter påskeferien. Mere info herom i det næste kirkeblad, eller direkte hos Alena. Du tilmelder dig ved at henvende dig til Alena. Angiv gerne dit navn og adresse, samt dit barns navn og alder. OBS.: der er et begrænset antal pladser