4.s.e. trin,søndag den 05. juli 2020, mt 5,43-48

Hvis man forsøger at skabe en smule afstand til dagens evangelium, så får man måske lyst til at udbryde: det var dog et besynderligt krav, du skal elske din fjende og bede for dem, der forfølger dig.

Langt mere forståeligt er det der er sagt til de gamle: du skal elske din næste og hade din fjende – det forstås, og svarer meget godt til det vi sådan kender i almindelighed.

Det kan man forstå og forholde sig til.

Men det er netop ikke det Jesus siger, han siger elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.

Hvorfor nu det – hvad er dog den dybere mening med det?

Det skal forstås i lyset af forkyndelsen af Guds rige. Guds rige er der hvor nye livsmuligheder bryder frem, hvor nye livskræfter kommer til.

Gudsriget er der hvor menneskelige grænser og skranker nedbrydes, hvor det der binder og begrænser mennesker fjernes.

Et rige, hvor magt og gengældelse erstattes af kærlighed og tilgivelse.

Dette rige er endnu ikke kommet i sin fylde, men lyser alligevel allerede ind over vort liv nu og her og vi ser dets tilstedeværelse i glimt, når mennesker hengiver sig og overgir sig og alle de værn man møjsommeligt har bygget op brydes ned i et nu.

Kristus kommer til os i sit ord, han nedbryder de grænser og skranker, vi omgiver os med, drager os ud og sætter os ind i en ny sammenhæng, som Guds børn, og her lever vi alle af den guddommelige kærlighed og tilgivelse, der har sin grund i Guds væsen og ikke genstandens værdi.

Den guddommelige kærlighed adskiller sig nemlig fra menneskelig kærlighed ved at være ensidig. Gud lader sin sol stå op over onde og gode, han lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Derved sprænges enhver gruppebegrænsning. Alle er vi omfattede af Guds kærlighed, hvad enten det er ven eller fjende. Det er den dybe årsag til at du skal elske din fjende, for dommen tilhører Gud.

Henriette Heide-Jørgensen

Husum og Frederiksstad