Avisprædiken til 24.03.2019

Lysets børn

 

Lys er noget, vi allesammen kan forholde os til. Nu er dagene så tydeligt taget til igen og de fleste liver helt automatisk op igen efter vinterens mørke. Selvom nogle først skal til at vænne sig igen til det skarpe lys og også kan føle det afslørende.

Stearinlys tænder mange af os, når vi sætter os til at spise. Andre gør det på mærkedage og foran billedet af den, de savner og stadigvæk tænker på. Og fadderne gør i forbindelse med dåben ofte meget ud af smukke dåbslys med navn og dato og somme tider også dåbsordet sat på. „Jeg er verdens lys, den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys,“ lyder det, når deres gudbørn bliver døbt og stilles under Guds lys.

Og endelig kender vi vendingen „ikke at blive ført bag lyset“, at passe på, ikke at blive luret af plattenslagere og smarte sælgertyper, uanset hvilket produkt, de gerne vil komme af med.

Men epistelteksten til på søndag går et skridt videre og siger, at det er os, der nu er lys i Herren. Jeg kan ikke lade være med at tænke på menneskers fremtoning, når de haster afsted på vore gågader, ofte med lukkede, nedbøjede ansigter. Der er ikke meget lys at spore, ej heller åbenhed eller opmærksomhed. Hvorfor ikke?

Måske skulle vi benytte os af fastetiden til igen at prøve at sanse hinanden på en anden måde.

„Lev som lysets børn!“ - det behøver jo ikke at være så svært. En god start er at behandle andre som man selv vil behandles.

Ph.d. Ulrich Vogel, Frederiksstad og Husum