20-09-2020, Lk.10,38-42

”Den gode del”

Med kirken er det lidt ligesom med politikere. Der findes jo en udpræget forventning til politikeres engagement og adfærd (og af og til en underforstået skuffelse over virkeligheden). På samme måde har næsten alle en forventning om, hvordan kirken burde agere. I begge tilfælde har jeg lyst til at sige: Rigtigt, du har ret i noget af det, men prøv lige selv at være med og gør dit for et levende engagement. ”Vi er Guds hus og kirke nu”, digter Grundtvig så rigtigt. Det betyder, at kirke ikke er de andre, men du og jeg. Dvs. vi skal hver især tage et ansvar og selv at prøve at sætte vores præg på tingene. Og ganske tilsvarende med politikken.

Men hvad er så den gode del i kirken? Her kunne søstrene Martha og Maria hjælpe os med at finde et svar. Disse to ulige søstre med hver deres væremåde. Geskæftig den ene, meditativ den anden. Med lidt indbyrdes konkurrence. Martha er noget knotten over den dovne Maria. Sådan som vi andre ofte kan synes, at det ville være rart med flere hænder, flere engagerede. I stedet for en Maria, der blot sidder ved Herrens fødder og lytter og ikke foretager sig andet.

”Maria har valgt den gode del”, siger Jesus og forbløffer ikke blot Martha, men også alle os, der så gerne vil så meget. Men kan vi egentlig stadigvæk lytte? Slå antennerne ude? Lade os berøre, inspirere og styrke eller drukner det hele lidt i en blind form for aktivisme, hvor kirken mere og mere bliver til en form for politisk eller kulturel børnehave?

Tid til åndelighed og fordybelse. Tid til Gud og derigennem også tid til sig selv og næsten.

Sæt dig ned for en stund. Tænd et lys. Kig ud over vandet. Lyt til musikken og de ældgamle og stadigvæk levende ord. Lad dig berøre. Lær, igen at tage imod! Den gode del!

Ph.d. Ulrich Vogel,

Egernførde og Holtenå