Palmesøndag, Markusevangeliet 14, 3-9

Der var ingen, der kunne forudse eller forudsige, at Jesus ville opstå fra de døde. Det er
det uventede håb - det, som ingen har regnet med. Og lad os bare tage det til os med det
samme og holde os til det. Så vi ikke synker ned i håbløshed - her i disse dage, hvor håbet
snart er det eneste, vi har at holde os til.
Jesus opstod fra de døde, inden de nåede at salve hans lig. Langfredag var han i al hast
af sine disciple blevet taget ned fra korset og lagt i en grav. Tidligt på tredjedagen derefter
kom et par kvinder blandt hans disciple ud til graven med de vellugtende salver, de havde
købt for at salve liget. Men da var han allerede opstået. Håbet kom dem i forkøbet.
Ingen vidste på forhånd, endsige ventede, at Jesus ville opstå fra de døde. Kvinden, der
inden hans død salvede ham, vidste det heller ikke. Men Jesus tyder hendes handling.
„Hun har forud salvet mit legeme til min begravelse“, siger han. Han antyder dermed, at
der bagefter ikke vil være noget legeme at salve, for da er han opstået. Det kunne kvinden
ikke vide noget om. Hun handlede bare ud af et godt hjerte og efter øjeblikkets
tilskyndelse. Og det kan aldrig være forkert.
Og det kan vi jo så skrive os bag øret - sammen med det uventede håb, der tilfaldt os.
At handle ud af et godt hjerte og efter øjeblikkets tilskyndelse. Til enhver tid. Og især lige
nu. Her er en rigt u-opdyrket mark for os alle.

pastor Torben Mølgaard Jørgensen, Tønning-Vestejdersted