24. nov. 2019, sidste søndag i kirkeåret

Søndagsordet. Matth. 25, 21-35

 

Overraskelsen

 

Det kommer kun an på næstekærlighed, ikke på bekendelse og tro. ”Hvor kærligheden er, der er også Gud” som en lille fortælling af grev Tolstoj hedder. Den fortæller om skomageren Martin Awdejitsch, der har mistet sit eneste barn, men så hører Kristus love ham sit besøg næste dag. Der kommer i stedet tre på hver sin vis elendigt stillede, som skomageren snakker med og giver at spise og at drikke. Dagen går til ende uden at skomageren har set Kristus, men han sætter sig til at læse i sin Bibel, søndagens tekst, og forstår, at Kristus endda havde været der tre gange, for:  ” Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”. 

Grevens fortælling er meget gribende, fantastisk fortalt, men fjerner man overraskelsen fra mødet med dagens tekst lyder unægteligt mere som et politisk partis program end evangelisten Matthæus. Matthæus skriver helt klart til og om dem, som bringer bud om Jesus Kristus, og som er hans ”mindste brødre”. Hvem de er, forbliver en gåde for den ret godgørende, for  det ”gode” er altid en overraskelse. Altså ikke bare en overraskende slutning, man kan tage til sig ligesom den overraskende slutning på en roman. Det gode må gøres helt og holdent for sin egen skyld uden syn og sans for nogen virkning eller vinding, før verdens dommer udtaler den.

At det ”kun kommer an på næstekærlighed” er også en tro, typisk endda en tro på, at man selv er af de gode eller i det mindste at ens intentioner er gode. Det er der ikke nogetsomhelst overraskende i.

 

Preben K. Mogensen,

Den danske Menighed i Midt- og Sydangel