19. januar 2020

Teksterne i helligtrekongertiden fortæller om åbenbaringen af Guds herlighed. I teksten til 2. søndag efter Hellig tre Konger sker det ved en brønd i Sykar i Samaria. Jesus er på vandring med sine disciple. Det er midt på dagen. Jesus er træt og tørstig. Da han sætter sig ved brønden, kommer en kvinde ud fra byen for at hente vand og en særpræget samtale tager sin begyndelse.

 

Der er kun de to. Det er sjældent, Jesus er helt alene med et menneske. Som regel er han omgivet af masser af mennesker. Denne dag er han alene og det er Jesus, der beder kvinden om noget og ikke omvendt.

 

Jesus beder kvinden om at få noget at drikke og de indleder en samtale, der hurtigt går fra det overfladiske til det dybe. Det bliver en samtale, der handler om vand, liv, ånd og historie. En ærlig samtale hvor Jesus uden fordømmelse ser kvinden, som den hun er – en kvinde med et lidt blakket ry. Men også en samtale, der sætter ord på hendes og folkets længsel efter Messias - Kristus. ”Når han kommer, vil han fortælle os alt” siger kvinden. Og Jesus svarer:  ”Det er mig, den der taler til dig”.

 

Lige dér i middagsheden. Midt i det daglidags arbejde med at hente vand åbenbarer Jesus sig som Kristus for en fremmed kvinde. På en så ligefrem og fortrolig måde, at man føler, det er én selv, der bliver talt til.

 

Vi hører aldrig om denne kvinde igen. Hun lader sin vandkrukke stå og går tilbage til byen, hvor hun fortæller, hvad hun har oplevet. Og, der står, at mange kom til tro på grund af kvindens ord.

 

Merethe Neldeberg Jørgensen