Du er her: 

Nye præster til dansk Kirke i Sydslesvig

Menighederne i Kappel/Arnis/Gelting, Lyksborg og Sct. Hans-Adelby ser frem til nye præster.

Efter flere uger med møder mellem biskop Marianne Christiansen, provst Hasse Neldeberg Jørgensen og menighedsrådene i tre DKS pastorater: Kappel/Arnis/Gelting, Lyksborg og Sct. Hans-Adelby, er der nu tre præster på vej til de tre ledige DKS embeder. Efter prøveprædikener er følgende ansat: Alena Strelow kommer til Sct. Hans. Hun er allerede et kendt ansigt i Sydslesvig idet hun siden januar 2019 har været præst i Valsbøl. Sognepræst Birgitte Thun, Viborg, kommer til Lyksborg. Hun er i øvrigt opvokset i Sydslesvig og er student fra Duborg-skolen. Endelig er der indstillet en ny præst til embedet i Kappel. Navnet på vedkommende forventes at kunne offentliggøres i næste uge.

Det er en stor glæde, at der igen har været gode ansøgere at vælge imellem til embederne i DKS. I lyset af den stadig stigende præstemangel i Danmark, hvorfra vore præster jo uddannes og udsendes via DSUK, kan vi kun være rigtig godt tilfredse med, at der er god interesse for at søge embede i Sydslesvig.

Sydslesvigprovsten forventer at kunne indsætte alle tre nye præster inden påske.

Del dette: