Du er her: 

H.M. Dronningen besøger Frederiksstad

H.M. Dronningen, ledsaget af provst Hasse Neldebjerg Jørgensen

Af: Ruben Fønsbo

Torsdag d. 5. september besøgte H.M. Dronningen Frederiksstad. Turen til Frederiksstad er en del af Dronningens officielle besøg i Sydslesvig den 3.-6. september. Dronningen besigtigede Menonitterkirken, hvor både den tyske menonittiske menighed og den danske mindretalsmenighed fejrer gudstjeneste. Efter besøget i Menonitterkirken gik turen videre til Paludanushuset; det danske forsamlingshus i Frederiksstad, hvis historie går helt tilbage til 1637 hvor huset blev opført for tidligere prædikant og senere købmand og vinhandler Godefredus Paludanus. Efter besøget her returnerede majestæten til Kongeskibet Dannebrog i Flensborg havn.

Del dette: