Velkommen til menighederne i Tønning og Vestejdersted

Adventshilsen til menighederne i Tønning og Vestejdersted

Kære venner!

Adventstid er ventetid. I år oven i købet i dobbelt forstand.
Det er forventningens tid. Og den største glæde er forventningens glæde, har en vistnok meget klog mand engang sagt. Men hvis du samtidig ikke helt ved, hvad det er, du går og venter på, kan det jo være så som så med forventningens glæde. Så nøjes du for en sikkerheds skyld med at forholde dig afventende.
Lige nu er forventningen blandet. Vi har advent og corona. Begge dele og samtidigt. Og de griber gensidigt ind i hinanden. Det gør forventningens glæde til lidt af en blandet fornøjelse.

Adventstid er ventetid. I år oven i købet i dobbelt forstand.
Hvis vi så bare vidste, hvad vi nu egentlig venter på. Men det er der i øjeblikket ingen, der er i stand til at sige os. Vi går bare dér og venter. Uden at ane, hvad vi venter på. Vi bevæger os i slingrekurs, fordi ingen - hverken de, der styrer, eller vi, der styres - virkelig ved, hvorhen vi bevæger os, eller hvad der venter os. Derfor slingrer vi lidt mellem bekymring og håb.
Og samtidig - tillad mig at sige det, tillad mig at nævne det, tillad mig at gøre det gældende, som var det noget vigtigt - samtidig venter vi på det, som vender op og ned på den verdensorden, vi ellers tager for givet og tror på. Dette nemlig: at den levende Gud og skaber bliver menneske og kommer til os, viser os sit ansigt i et menneskes ansigt, taler til os med et menneskes stemme, åbner os sit hjerte og viser os, hvem han er, i et menneskes liv og død. Det vender op og ned på alt, tør man nok sige.
Nåja, ved siden af corona og lockdown og social distance og finansiel knaphed og indskrænking af visse borgerlige friheder og usikkerhed over for alt og alle - er det jo en bagatel, der næppe er
værd at nævne. Jeg gør det alligevel.

Adventstid er ventetid. I år oven i købet i dobbelt forstand.
Vi venter - hvem ved, på hvad? Forventningen og afventningen løber ind i hinanden og blander sig, så vi knapt kan skelne det ene fra det andet. Adventstid er i år coronatid, og coronatid falder lige nu sammen med adventstid. Hvad dagene og ugerne skal bringe er usikkert og uafklaret. Og vi forholder os derfor mere afventende, end forventende.
Og så skulle det jo netop nu og i tiden op mod jul være stik modsat - så vi ikke forholder os afventende, men forventende - i forventningens glæde og i forvisningen om, at det største, der er sket, er sket til vores bedste. Og vi skulle derfor netop nu leve i traditionernes tryghed: rykke tæt sammen i tidens og årstidens mørke - se mennesker, vi ellers ikke så ofte ser.
Men det må nu tvunget af omstændighederne falde helt eller delvist bort. Det skaber utryghed og sjælelige kortslutninger.
Vi hænger jo alle ved traditionerne, og hvad vi plejer at gøre, og da netop nu til advent og jul; og vi har svært ved at løse os fra det. Men i år må vi give afkald på det meget af det. Der er i år ikke ret meget, der bliver, som det plejer at være.
Idet dog - advent og jul bliver det - det kan vi være stensikre på - også uden traditioner, og hvad vi ellers plejer at gøre. Også selv om småkagerne i år brænder lidt på. Der er i det hele taget inen grund til at opgive hverken troen eller håbet. Vorherre lever endnu; modløshed, mismod var derfor aldrig en kristelig dyd. Hvis vi mener det alvorligt med den tro, vi bekender, kan vi kun se fremad og opad med fortrøstning; vi har ikke grund til andet.

Adventstid er ventetid. I år oven i købet i dobbelt forstand.
Adventstid er i år coronatid, og coronatid falder lige nu sammen med adventstid. Og det løber ind i hinanden og blander sig, så vi knapt kan skelne det ene fra det andet.
Men det ene har jo ikke noget med det andet at gøre. Så spørgsmålet er, om vi lader det ene overskygge det andet - og hvad. Om vi skal lade coronatidens usikkerhed og utryghed overskygge adventstidens forventning og glæde og forvisning - eller omvendt.
 
Måske kan denne usædvanlige adventstid i år derfor blive os en anledning til eftertanke og overvejelse over, hvad der er væsentligt, og hvad der er mindre væsentligt, og hvor det er, vi kan holde os fast, fordi vi holdes fast af en hånd, der ikke giver slip. Så kan man da i det mindste sige, at corona har været godt for noget - selv om jeg ikke er meget for at indrømme det.

Adventstid er ventetid.
Og i ventetiden holder vi gudstjeneste, som vi nu bedst kan, og så længe vi endnu kan og må, under de aktuelle og givne omstændigheder. Synge må vi stadig ikke, det er for farligt, har vi fået
at vide, derfor må vi nøjes med at nynne. Men bede og bekende og tale med hinanden om det, der skal komme, fordi det er kommet , og vi ved, hvad det er - i det hele taget gøre forventningens glæde på evangeliets ord gældende - det har vi immervæk stadig lov til, denne frihed har endnu ingen taget fra os, og skal heller ingen tage fra os nogensinde - det viste vi jo netop i foråret: selv i en lockdown-tid, da vi var udelukket fra at holde gudstjeneste, fandt vi veje...
Faktisk er vi selv de eneste, der kan tage denne frihed fra os. Men netop nu i denne blandede coronatid og adventstid - med afventen og uvished, forventninger og forvisning - er det jo nok noget nær det dummeste, vi kan gøre.

Sammenfattende et par vers af teaterdigteren og præsten Boye, der døde af kolera i 1853:

Lad gulne hvert et blad på kvist, lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist, omskiftes ikke så.

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem, når øde mark står hvid;
hint frydekor fra Betlehem forstummer ingen tid.

Jeg ved, hvor håbet grønnes da, når alting falmer her;
min frelsers træ på Golgata en evig krone bær´.


Og hermed en kærlig adventshilsen til jer alle fra jeres præst
Torben Mølgaard Jørgensen
20. november 2020

Gudstjenester

Adventsgudstjenester i kirkesalen i Tønning
(med alle forbehold)

29.11. kl. 11.00
06.12. kl. 11.00
13.12. kl. 14.30
20.12. kl. 11.00

Efter gudstjenesten den 13. december kl. 14,30 indbyder menighedsrådet til en kop glögg/kaffe (der er frit valg) og en småkage. Så har vi lejlighed til - med iagttagelse af afstandsreglerne - at snakke lidt med hinanden. Alt andet falder jo i dette år ud - julemarked, adventskaffe, de ni læsninger, grønkålsspisning - men gudstjeneste holder vi, det falder ikke ud, så vidt det står til os. Vi beder om tilmelding hos Kerstin, enten på tlf. 04861/690241 eller på e-mail paulskerstin@t-online.de senest ved middagstid dagen før.

Ejdersted præstekald

Menighed stiftet 24.11.1935

- Oprettet som eget præstedistrikt/pastorat 1946

Lidt historie

En udførlig krønike-agtig beskrivelse af begivenheder med nær berøring til det danske mindretal i Ejdersted og i samme frem til 1970 (PDF - 213 KB) og fra 1970 til 2000 ( PDF - 266 KB) finder man her

Ejderstedkrønike ca. 1800 til 1969

Ejderstedkrønike 1970 til 2000

Om sognet

Den første danske gudstjeneste efter 1864

Fra 1850 til 1863 havde Tønning en dansk sognepræst. Peter Wilhelm Christensen (1819-1863) var født i København, og efter alt at dømme en dygtig og meget vellidt præst i Tønning. Menighedens egentlige historie begynder dog med den første danske gudstjeneste i Tønning efter 1864, der fandt sted den 24. november 1935. Da blev kirkesalen i den gamle Uffe-Skole indviet af pastor H.F. Petersen. Vandrelærer Jørgen Jørgensen, som havde haft regelmæssige kurser i Tønning fra 1929 og været en af de drivende kræfter ved oprettelsen af skolen, fik sin datter, Asfrid, døbt ved denne lejlighed. Der havde dog allerede været flere danske hjemmedåb før den tid ved den danske præst for landdistrikterne, H.F. Petersen, som første gang var i Tønning til den da formelt nystiftede Slesvigsk Forenings julefest den 30.12.1932.

Præsterne

Fra først af var det H.F. Petersen. Da han blev førstepræst i 1937 blev han - også - i Tønning efterfulgt af Waage Beck (1938-42) og siden af Martin Nørgaard (1942-46). I december 1946 tiltrådte Flemming Møller (1918-2000), efter i et års tid at have været vandrelærer i Ejdersted, embedet som dansk præst her og han beklædte dette til sin pensionering den 31.7. 1987.  Preben K. Mogensen var menighedens præst fra den 1.8.1987 til 1.3.2002. Pr. 1. april 2000 tiltrådte Susanne Bramsen Böll (til 1.10.2007). Fra 1.3.2008 var Matthias Skærved menighedens 4. præst.

Den formelle oprettelse

I 1959 blev menighederne i Tønning og i Garding formelt oprettet i forbindelse med grundlæggelsen af "Dansk Kirke i Sydslesvig". Før den tid var der kun mulighed for at være medlem af "Den danske Menighed for Flensborg og Omegn", hvilket flere i Ejdersted så altså også var.

Medlemstal

For indeværende har Tønning danske Menighed ca. 300  stemmeberettigede medlemmer over 18 år, hvortil kommer ca. 120 børn og unge under 18 år. Under halvdelen er tillige medlemmer af den tyske kirke. Sydslesvigsk Forening  i Tønning har ca. 330 medlemmer, og SSW får ca. 14 % af stemmerne ved valg.

Kirkesalen i Tønning

Allerede ved indvielsen af kirkesalen i 1935 på den gamle Uffe-Skole (Yurian Oven Str. 17) sagde H.F. Petersen, at man »i Tønning (har) den smukkeste kirkesal i Sydslesvig«. Det har vi stadigvæk, også efter at menigheden flyttede med over i den nybyggede, større Uffe-Skole i 1953. Her fik menigheden stillet skolens musik- og festsal til rådighed. Til daglig ser man et billede, der viser en scene fra sagnet om Kong Vermund den Gamle og Uffe hin Spage, nemlig øjeblikket hvor "Skræp" bliver fundet frem. Når billedet af Uffe hin Spage skydes til side før søndagens gudstjeneste, kommer altervæggen til syne: krucifikset kom til Tønning fra Ansgar i Flensborg, men havde oprindeligt plads i Grøndalskirken i København. Lysestagerne og døbefonten stammer ligesom alterkalken fra den tidligere danske frimenighed i Visby-Forballum. Alterdugen er syet af afdøde Luise Clasen, Tønning. Altertæppet er syet af damer fra Tønnings gl. vennekreds i Frederikshavn, først og fremmest af Agnes Obel Christensen. Den syvarmede lysestage af tin er en gave fra Carl Henry Sløks far. Carl Henry Sløk, nu Herning, er tidl. lærer  på Uffe-Skolen og medlem af menighedsrådet i Tønning. De andre ting har menigheden selv erhvervet i årenes løb. Med stor hjælp fra mange sider nord for grænsen gælder det også for orglet, der blev anskaffet i 1982. 

Præst

Torben Jørgensen
Herrengraben 3
25832 Tønning

Tlf. 04861-453
Joergensen@kirken.de

Privat adresse:
Bäckerstroot 7
24861 Bergenhusen

Tønning danske Menighed

Herzog-Philipp-Allee 3
25832 Tönning

IBAN: DE88217500000050010479
BIC: NOLADE21NOS

Menighedsrådsformand

Kerstin Pauls
Dorfstr. 11
25832 Kotzenbüll

Tlf. 04861-690241
kerstin_ziegert@web.de

Kasserer

Cornelia Wobig
Am Löwenhof 4a
25832 Tönning

Tlf. 04861-1450
cornelia_wobig@web.de

 

Vestejdersted danske Menighed

Osterende 29
25836 Garding

IBAN: DE97217625500003113175
BIC: GENODEF1HUM

Menighedsrådsformand

Frauke Alberts
Kiek Ut 5
25836 Garding

Tlf. 04862-8265
frauke-alberts@t-online.de

Kasserer

Cornelia Wobig
Am Löwenhof 4a
25832 Tönning

Tlf. 04861-1450
cornelia_wobig@web.de