Tip en venPrint
 

Velkommen til det danske mindretals kirkeVelkommen til det danske mindretals kirke

10. søndag efter Trinitatis d. 20. august10. søndag efter Trinitatis d. 20. august

”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred!” siger Jesus, da han endelig når frem til Jerusalem og står og ser ind over byen.

Det er et evigt tilbagevendende problem, at det gør vi mennesker for det meste ikke. Og dermed gør byer og nationer det heller ikke. Vi kan have noget så frygteligt travlt med en hel masse ting, som vi bilder os ind skal gøre det – tjene til vores fred, eller vores fordel eller i hvert fald sikre os et godt og lykkeligt liv – men som tvært imod fører det modsatte med sig; sorg, usikkerhed angst og ufred.

Jesus har al mulig god grund til at stå og græde over Jerusalem den dag, for han ved godt, hvad der vil komme til at ske. Og der har været rigtigt mange grunde til at græde lige siden. Når vi ser på menneskehedens udvikling, så må vi sige, at selvom der ind imellem sker en positiv udvikling på nogle punkter, så er der dog stadig noget, som kendetegner menneskeheden: Vi ved ikke hvad der tjener til vores fred!

Vi kan simpelthen ikke finde ud af det. Vi lytter til de forkerte, jager efter vores egne fordele, rammes af andres fejl og misforståelser og vores egne med. Forsøger at købe, handle og forbruge os frem til en fred som ikke vil komme, fordi vi søger den det forkerte sted og på den forkerte måde. Fordi vi misforstår det hele lige som de havde gjort i Jerusalem på Jesu tid.

 

Da Jesus har vovet sig lidt længere ind i Jerusalem og kommer til tempelpladsen kommer hans følelser i oprør igen, og denne gang bliver han vred. Vred over at tempelpladsen er blevet lavet om til en markedsplads, så det ikke er til at finde ro til at bede og at søge hjælp trøst og vejledning fra Gud. I stedet for forsøger templets folk at tjene penge på menneskers usikkerhed, svaghed og elendighed. Folket er blevet bildt ind og bilder sig selv ind, at man skulle kunne købe sig til fred med Gud og fred fra sine medmennesker.  Men Guds kærlighed og beskyttelse kan vi ikke købe eller fortjene. Gud elsker os, fordi vi er hans børn og han vil at vi skal give hans kærlighed videre til hinanden. Det er det Jesus har forsøgt at lære folket, da han gik rundt på Israels veje. Og jeg tror, at det er der et sted, at freden ligger - selvom det er frygteligt svært - i at elske vores medmenneske. Også de allermest besværlige og elendige, dem der kræver alt for meget af os, dem vi ikke kan lide eller anser for at være vores fjender. Dette ansvar kan vi ikke købe os fri af ved at ofre nogle får og duer. Det må vi bare forsøge at leve op til så godt vi kan. 

Templet skal være et bedehus siger Jesus – og det samme kan vi jo sige om kirken. Et sted hvor vi kan komme og møde Gud og få kræfter og forstand til at leve som Gud vil. Et sted, hvor vi kan vende os til Gud og bede om tilgivelse for vores svigt og om nye kræfter til at prøve igen. Et sted, hvor vi kan lære hvad vi skal gøre og hvordan vi skal leve. Et sted hvor vi kan få fyldt ny kærlighed på og ny styrke til at leve som Gud vil.

På den måde kan der være fred at finde også i et vanskeligt liv.