Tip en venPrint
 

Den danske kirke i EgernførdeDen danske kirke i Egernførde

Kort intro til Egernførde danske pastoratKort intro til Egernførde danske pastorat

Egernførde danske kirke

Egernførde danske pastorat er et geografisk ret stort pastorat. Det strækker sig fra lidt syd for Slien til Holtenå i Kiel og derfra over mod Rendsborg og til Egernførde. I pastoratet er der flerer danske børnehaver og adskillige danske skoler. Der er to danske menigheder i pastoratet. Den ene har hjemme i Egernførde danske kirke, den anden i Holtenå danske forsamlingshus i Kiel. I Holtenå er der gudstjeneste en gang om måneden, i Egernførde hver søndag, og her foregår desuden forskellige aktiviter.

 

 

EGERNFØRDE DANSKE KIRKEEGERNFØRDE DANSKE KIRKE

Kirken er bygget i 1985 og tegnet af arkitekt Søren Kjærsgaard fra Fåborg. Den er finansieret ved indsamling i Egernførde gennem mange år; dernæst i alle danske menigheder i Sydslesvig, og til sidst ved en anonym gave fra en enkeltperson i Danmark.

Udsmykningen er lavet af billedhuggeren Erik Heide fra Mors. Alterbordet er bornholmsk granit. Altertavlen er stentøj på en metalplade, og på denne baggrund toner den korsfæstede Kristus frem. Peter Dasses salme har inspireret kunstneren: ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære. Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde.” Kristus som Herre og frelser af alt det skabte.

Døbefonden er en musling. Muslingen er 1. et Mariasymbol. 2. Johannes Døberen brugte iflg. Legenden en musling til at øse dåbsvandet op med. 3. Jakob den ældre, bror til Johannes, Sebedæus’ søn, virkede i Jerusalem og Samaria og iflg. Traditionen i Spanien. Han afbilledes i den kirkelige kunst som en pilgrim med en musling i sin pilgrimshat. Ved hans grav i Santiago de Compostela i Spanien uddeles en musling til erindring om pilgrimsfærden.

Duen over døbefonden er et Helligåndssymbol.

Relieffet på prædikestolen er et kors, et anker og et hjerte, som symboliserer tro, håb og kærlighed fra 1. Korinterbrev kapitel 13.

Orglet er bygget i 1989 af Anders Havgaard Rasmussen fra Bramming.

Menigheden blev til den 16. juni 1946, da omkring to hundrede personer fejrede dansk gudstjeneste i Sct. Nikolaj-kirken i Egernførde.

Man begyndte med danske gudstjenester ved præster fra Rendsborg og Slesvig. De første gudstjenester blev holdt i krostuer og i det socialdemokratiske Gewerkschaftshaus. Siden lånte man Borby kirke, indtil man i 1955 blev nødt til at forlade den pga. sprogforordningen. Så flyttede man ind i kirkesalen i Jes Kruse Skolen, som var blevet bygget i 1949, og her holdt man gudstjeneste indtil 1985.