Tip en venPrint

AnekdotiskAnekdotisk

Der ranker sig mange anekdoter Martin Nørgaard.

 

Fra de tidlige år fortalte Martin Nørgaard selv i et radioprogram, at han engang blev kommanderet hen til en tysk kollega, der eksaminerede ham i hebraisk. Hvad kunne sådan en dansk præst være andet end en landevejsrøver med stjålne papirer. Der var denne tyske præst nu kommet på afveje, for Martin Nørgaard var en sprogbegavelse, og talte foruden dansk og tysk også flydende græsk. Da græske gæstearbejdere som nogen af de første kom til Flensborg i 60`erne gav han dem tyskundervisning. Desuden  underviste han i mange år i latin - og kristendom - på Duborg Skolen.

 

Et smukt digt

Ved et møde på en lille nystiftet dansk skole, men i en stuvende fyldt sal, blev han noget uventet for ham selv, bedt om at sige et par ord. Han valgte simpelthen at sige Trosbekendelsen - og  alle klappede. Da han noget forbavset spurgte en af de tilstedeværende, hvorfor de dog havde klappet, svarede hun: "Ich dachte es sei so ein schönes Gedicht" (jeg syntes, det var sådan et smukt digt"). Det siger både noget om de tilstedeværendes danskkundskaber - og Martin Nørgaards måde at sige Trosbekendelsen på.

 

Stempelglæde

Arkitektkontoret Herinrich i Flensborg fik med den dengang helt unge arkitekt KLaus Maas det daglige tilsyn med byggeriet. Klaus Maas blev med regelmæssige mellemrum hentet i en bil i Flensborg og bragt til Sønderborg, så han kunne flyve til København for at aflægge beretning for hr. Møller. Blandt de ting han har fortalt, var, at da kirkesølvet blev leveret til Flensborg, ville toldvæsenet ikke udlevere det til ham. Han måtte forelægge stemplet dokument - så han gik rundt til alle , som han kunne komme i tanker om, som havde et stempel (Nørgaard, provsten, kirkekontoret m.v.). Da toldembedsmanden fik dette - dansksprogede - dokument var han dybt rørt. "Ein so formvoll gestempeltes Dokument hätte er selten gesehen" (Et så fint stemplet dokument havde han sjældent set). Læse papiret kunne han vel ikke. Han prøvede nok heller ikke.

Flensborg Avis. Mindretallets avis

 

 

Martin Friedrich Nørgaard 1951-1983Martin Friedrich Nørgaard 1951-1983

MN 1942
Konfirmand undervisning i Tønning 1946. Helt t.v. på foto Flemming Møller, der tiltrådte som præst på Ejdersted december 1946, for så at være præst der til juli 1987.

Martin Nørgaard kom til Sydslesvig i 1942 og var i 32 år fra 1951 til sin pension 1983 præst i Flensborg Nord og Kobbermølle, Ansgar Kirke.

 

Martin Nørgaard blev født den 28. august 1913 i Øster Løgum ved Hovslund, og voksede op i Hanved, hvor faderen havde post- og telefraf-filialen.

Da Martin Nørgaard (som en af fire ansøgere) søgte stillingen som landpræst i Sydslesvig efter Waage Beck, der var blevet "persona non grata" hos nazisterne, skrev H.F. Petersen, førstepræst i Flensborg, i indkaldelsen til prøveprædiken den 12.7. 1942 i Gråsten (kirkegårdsdkapel) om Martin Nørgaard:

"Hjælpepræst i Fakse, f. 1913, søn af overmontør N., kandidat januar 1940, fra 1937 knyttet til det grønlandske seminarium for at virke i Grønland (hvad krigen selvfølgelig gjorde umuligt), har undervist i tysk, fortrolig med sønderjysk. Ugift."  Det sidste viste sig at være ret afgørende, for det var nemmere at finde et sted at bo for en ungkarl! Valgt og (nok) tiltrådt pr. 1.11.1942.

Martin Nørgaard var blevet student fra Åbenrå Statsskole 1932 og tog kandidateksamen 1940 (h2). Hjælpepræstestllingen i Fakse tiltrådte han den 28. marts 1941 og blev ordineret i Roskilde Domkirke den 21. maj 1941.


Gift med Ingrid Harck Nørgaard, f. Jensen den 26. januar 1945 i Gråsten. Hun var opvokset i Frederiksdal 40, Flensborg, der siden fra 1963-2013 var dansk præstebolig. Faderen var "journalist Jensen" på Flensborg Avis.

Hun var i første ægteskab gift med Hans Harck, faldet i Rusland september 1943. En søn og en datter fra dette ægteskab. Ingrid og Martin Nørgaard fik sammen to sønner. 

 

Ridder af Dannebrog 1970.

 

Som landpræst cyklede Martin Nørgaard til Jaruplund, Lyksborg, Kobbermølle, Slesvig, Ladelund og Tønning for at holde gudstjenester, og titlen "cykelpræst" fulgte ham igennem hele præstetiden som udtryk for, hvor prægende disse første år under krig og afsavn blev for ham personligt og for hans omdømme, kun at sammenligne med årene lige efter krigen, hvor arbejdet sprængte alle rammer. Som landpræst for hele landsdelen udenfor Flensborg var Martin Nørgaard involveret så at sige overalt og blev "præsten" slet og ret for mange.

De første år som præst i Flensborg NordDe første år som præst i Flensborg Nord

Efterhånden blev det kirkelige arbejde i Sydslesvig organiseret, f.eks. jo da fra 1947 med årlige kirkedage, som Martin Nørgaard var en af initiativtagerne til, og med lokale præster mange steder, så da O.M. Warncke, der var blevet præst i Flensborg Nord 1948, fik stilling i Gamtofte juli 1951 foreslog DKU samme måned Martin Nørgaard at overtage dette embede. Samtidig lovede man han snarest en hjælpepræst, da arbejdsmængden med 12.000 sognebørn var overvættes. Således var der i 1952, hvor hjælpepræsten, Christian Overgaard, endnu ikke havde taget over, ialt 210 konfirmander. Det tal blev mindre, men ikke meget i løbet af 50`erne. Martin og Ingrid Nørgaard boede i forvejen i "sognet", i en lejlighed på Frederikshøj.

 

Martin Nørgaard tiltrådte den 1. oktober 1951. Der var som allerede antydet nok at se til og menighedsrådsmøder blev der ikke tid til. Som præst var Martin Nørgaard "fodt" formand og fra 1952 til 1957 var der ingen. Man klarede sig uden, men der har været mange flittige hjælpere. Basarerne stod fra 1960  under overskriften "Flensborg Nord i virke for sin egen kirke", havde deres forløbere. Der skulle skaffes penge til den daglige drift, men foruden dette havde Martin Nørgaard 1955 også en periode som vikar-præst på 6 måneder i Den danske Kirke i Berlin (efter konfirmationerne). Baggrunden var de flygtninge fra den danske Berlinmenighed, der under krigen opholdt sig i Flensborg, og som sluttede sig til Flensborgmenigheden. Her lærte de selvfølgelig Martin Nørgaard at kende.

 

På Nørgaard initiativ begyndtes i oktober 1957 med "Kirkehøjskolen" Han begrundede selv ideen : "Emnerne lægges på et højere plan i et forsøg på at få nye kredse i tale. Kendte kirkemænd fra DK skal belyse vigtige sider  af dansk kirkeliv". (Okt. 57 Hejselberg Paulsen, nov. biskop Beyer, dec. fru Jacobs (om dansk kirkemusik),  jan58  tidl. kirkeminster C. Hermann,  febr. Holger Kjær, Askov,  marts Edv. Jensen, Børkop).

 

En senere taler (nov. 1958) var biskop Halfdan Høgsbro, Lolland-Falster, som Martin Nørgaard havde med til et møde med den tyske provst i Flensborg, Knuth og ca. 10 tyske kolleger. Dette initiativ fra Nørgaards og den tyske kollega, Tonnesens side, stødte dog på modstand hos Slesvigbiskoppen, Wester. Tiden var endnu ikke moden.

 

Da Martin Nørgaard indkaldte til menighedsrådsmøde efter mere end de ovf. nævnte 5 år i 1957 var det for at diskutere bygning af egen kirke. Ideen nævnes første gang i januar 1949 og blev aldrig opgivet trods kirkesalen og et rum i Indre-missionærboligen i Klus, Åbenrågade 121, der også blev brugt til gudstjenester. DKU havde dog ingen penge, som de skrev i et svar til senere menighedsrådsmedlem og tilsidst kordegn ved Ansgar Kirke, Sven Lekkat i oktober 1956, hvilket alle vidste. Dansk Kirke i Udlandet drev faktisk sig selv udover fallittens rand for at støtte det kirkelige arbejde i Sydslesvig, men blev reddet ffra ruinen, da man fra statens side overtog financieringen i slutningen af 50`erne (kirkeminister Bodil Koch). Dermed var der dog stadig ingen penge til kirkebyggeri i Flensborg Nord. 

Første konfirmation ved MN på Junkerhulvej 1952
Basar på Junkerhulvej 1953
Efter tjenesten en søndag o. 1955
MN ved præstemøde 1959
6.9. 1964 fik kirkesalen i Kobbermølle en klokke. På foto MN sammen med Gertrud Nielsen, der førte den mest udførlige protokol i disse år.

I virke for egen kirkeI virke for egen kirke

I slutningen af 1962 skred man endelig efter nogen søgen til købet af en grund til kirken i Åbenrågade 25. Her stod en flot direktørvilla, som ægteparret Nørgaard flyttede ind i 1963. 

 

For at rejse penge til kirkebyggeriet, dannede DKU i januar 1964 en komite, der den 18. april udsendte en opfordring til at støtte bygningen af en "mindekirke" i hundredåret for 1864, der skulle stå i Flensborg Nord. Komiteen havde mange prominente medlemmer, deriblandt skibsreder A.P. Møller. Professor Kay Fisker udarbejdede vederlagsfrit udkast til kirken, som blev sendt ud med opfordringen til at støtte projektet.

 

Martin Nørgaard var medlem af komiteen og i foråret 1965 erklærede A.P. Møller overfor ham at være villig til betale byggeriet. Som dokumentation for behovet indsamlede man i maj 1965 underskrifter fra alle SSF-distrikter etc. 

 

De første tegninger blev afleveret på Flensborgs "Bauamt" den 2. juni 1965 og man kan vist gå ud fra, at byggeriet af kirken blev det sidste som skibreder A.P. Mølller gav i opdrag. Han døde den 12. juni 1965 og få dage senere døde også kirkens første arkitekt, Kay Fisker.

 

Herefter skred planer kun langsomt fremad, men i sensommeren 1966 flyttede Nørgaards ud af villaen, der blev nedrevet i oktober samme år. Nedrivningen af det bevaringsværdige hus, som man jo også havde betalt for, havde flere været meget betænkelige ved, men det passede nu ikke ind i de foreliggende byggeplaner. 

Severin Schmidts direktørvilla, Åbenrågade 25
MN og Svava Olsen, den første leder og kordegn på fritidshjemmet, menighedsrådsmedlem til sin død 1979, bøjet over tegninger af den nye kirke ved menighedsrådsmøde 1965.
Grundrids af den nye kirke
Byggeriet forår 1967. Præsteboligen og menighedshuset afsluttet først
Byggeriet den 2. august 1967
Byggeriet november 1967
Byggeriet vinter 1967/68. Nørgaards flyttede ind i præsteboligen august 1968.
Den sidste gudstjeneste i kirkesalen den 27.10.1968

Ansgar Kirkes indvielse Allehelgen den 3. november 1968Ansgar Kirkes indvielse Allehelgen den 3. november 1968

Allehelgen 1968 var allerede i foråret blevet fastsat som dato for indvielsen af den nye kirke. 

Ved den nye kirkeVed den nye kirke

Martin Nørgaard fik 15 år ved den nye kirke, hvor hans eneste anke var, at kirkerummet var for stort i forhold til et for lille menighedshus. Det var i al fald for lille til sammenkomsten efter hans afskedsgudstjeneste den 28. august 1983, som faldt sammen med hans 70-års-dag. Den fandt så sted i Idrætshallen.  Ægteparret Nørgaard fik nogle gode og aktive pensionist år i Flensborg og Kollund.

 

Martin Nørgaard døde som knap 83-årig den 30. juli 1996 og Ingrid fulgte ham den 10. januar 2002. De er begravet på Møllekirkegården og hvert år til påske, når gudstjenesten er forbi, bringes blomsterne fra altret op til deres grav.