Tip en venPrint
 

Velkommen til det danske mindretals kirke

Kirkedagen 2017

Dansk Kirke i Sydslesvigs Kirkedag 2018 i Slesvig d. 22. april

 

Danmark rigt repræsenteret

”Kirkerådet er i den grad taknemmelig for den store opbakning, DKS nyder fra dansk side i anledning af sin årlige generalforsamling, som Kirkedagen jo er,” konstaterer provst Viggo Jacobsen og henviser til de mange gæster fra Danmark, som har annonceret deres komme, lige som generalkonsul Kim Andersen og frue deltager.

Således ser kirkerådet frem til, at kirkeminister Mette Bock og ministeriets departementschef Christian Dons Christensen atter vil være med. Folketingets Kirkeudvalg repræsenteres ved Karen Klint og Sydslesvigudvalget ved formand Anni Matthiesen. Herudover gæster repræsentanter for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Landsforeningen af Menighedsråd, Grundtvigsk Forum, Den Sønderjyske Forening af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening og Danske Sømands- og Udlandskirker Kirkedagen.

 

Programmet

Dagen påbegyndes med en festgudstjeneste i Gottorp slotskirke kl. 10. Årets prædikant er    biskop Henrik Stubkjær, Viborg.

 

Generalforsamling

Det efterfølgende forhandlingsmøde finder sted på A. P. Møller Skolen. Her fremlægges kirkerådets årsberetning og årsregnskabet 2017.

 

 

Gæster er velkomne på Kirkedagen. De bedes dog tilmelde sig på kirkekontoret forinden af hensyn til borddækning og spisning.

Den Danske Folkekirke syd for grænsen

Ved afstemningen den 14. marts 1920 var der tysk flertal i Sydslesvig, og man blev ikke enig med den tyske kirke om en ordning for de dansksindede. ”Den danske Menighed i Flensborg” blev derfor oprettet  den 4. maj 1921.

Meningen var at skabe mulighed for et virkeligt menighedsarbejde med ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning på modersmålet - og det er forblevet formålet siden: Ordets forkyndelse på dansk, folkekirkelig vis iblandt dem, som regner sig til det danske mindretal. 

1921 var den egentlige fødselstime, selvom man naturligvis kunne gå helt tilbage til 1542. Dengang fik man den første lutherske kirkeordning for hertugdømmerne, der  forordnede tysk kirkesprog op til nærmest præcist det sted, hvor grænsen går i dag. Det skete selvom folkesproget dengang og lange tider derefter var dansk. Eneste (officielle) undtagelse var Helliigåndskirken i Flensborg, hvor der blev prædiket på dansk fra 1588.

Efter etableringen af mindretalskirken i 1921 opstod en række danske prædikesteder i omegnen af Flensborg, men også i Slesvig og så langt væk som Ladelund og Tønning. Da mindretallet oplevede en enorm tilstrømning efter 1945,  blev det til langt flere og i 1959 organiserede man sig fastere i "Dansk Kirke i Sydslesvig". 1968/69 fik man en aftale om bl.a. sognekirkernes brug til danske gudstjenester m.v. med den tyske folkekirke/landskirke. Forholdet til den tyske kirke var blevet bedre og må idag betegnes som særdeles godt. I Flensborg omfatter det nære samarbejde så at sige alle kristne konfessioner.

I 14 egne kirkebygninger og rundt omkring i skole/forsamlingshuskirker foregår der foruden gudstjenesterne med dåb, konfirmation, vielser og begravelser et stort kirkeligt arbejde med alt fra børnesalmesang til ældreeftermiddage og fra koncerter til arrangementer med børnehave- og skolebørn.  

 

Forholdet til Den Danske Folkekirke altid været både nært og godt. Støtten har været enorm. Samtlige 22 præstestillinger er f.eks. financieret af Danmark - medens den (øvrige) daglige drift påhviler de lokale menigheder