Tip en venPrint
 

Reformationsfest i mindretalletReformationsfest i mindretallet

Reformationen i SønderjyllandReformationen i Sønderjylland

Ved Dr. phil. Lars Henningsen

Den evangelisk-lutherske kirke, som vi kender den i dag, fejrer jubilæum i 2017. Vi fejrer, at det er 500 år siden, præsten og universitetslæreren Martin Luther i Wittenberg slog 95 teser op på slotskirkens dør den 31. oktober 1517. Teserne satte lynhurtigt en kædereaktion i gang. Luther forkyndte, at mennesket ikke havde brug for den katolske kirkes komplicerede apparat, for nåden kommer til mennesket direkte fra Gud. Der blev lagt op til ændringer i den kendte messe og nadver.  Menighederne skulle møde Guds ord direkte i Bibelen, de skulle synge salmer og tilegne sig den rette kristendom ved at lære den lille katekisme.  

 

Budskabet om Luthers lære nåede hurtigt til Sønderjylland.  I Husum virkede teologen Hermann Tast som prædikant fra 1514. Han havde studeret i Wittenberg og var blevet overbevist om, at det var på tide at lægge afstand til katolsk tradition og i stedet holde sig til skriften alene. I 1522 oplevede borgerne i Husum, at han prædikede i Luthers ånd.  Det vakte modstand hos de andre præster, og Hermann Tast måtte søge tilflugt hos en rig borger, hvor han kunne fortsætte sine prædikener i hans bedesal. Fra Husum bredte den nye lære sig ud i Ejdersted og til Nordstand. 

I Slesvig by prædikede den bortløbne munk Frederik, ”der tolle Friedrich”,  luthersk i 1525. Der lød kritik af det udbredte vellevned hos de mange præster i byen ved Slien, og der blev talt mod kirkens lære om betydningen af gode gerninger. Borgerne var lydhøre og fik ansat en ny sognepræst, som havde studeret i Wittenberg. 

I Flensborg var det en tidligere dominikanermunk, Gerhard Slewart, som fra november 1526 bragte ”lutheriet” frem. I kraft af sine 44 år som sognepræst ved St. Nikolai fik han lang betydning også udenfor byens grænser. 

Det nye bredte sig som en spontan folkelig bevægelse nedefra.  Mange lyttede gerne  til de mange angreb på  den kendte kirke, som tog betaling for uddeling af sakramenterne. De nye præster forkyndte, at kirken  fortalte fabler og ikke holdt sig til skriftens rene lære. 

I Haderslev nordligst i Sønderjylland tog røret en anden retning. Dér var den unge kongesøn Christian hertug fra 1525. Han havde oplevet Luther svare for sig overfor kejser og rigsdag i Worms i 1521  og brændte for at føre hans tanker til sejr.  

Hertug Christian tog fat straks, da han var ankommet til Haderslev. Han indledte en reformation ovenfra.  Med hjælp fra Wittenberg tilkaldte han de to teologer Eberhard Weidensee og Johann Wenth og gav dem til opgave at styre en reform af kirkelivet. 

Den ene blev leder af den gamle kirkes skole, som nu blev omdannet, så den kunne uddanne præster i luthersk ånd. Den anden blev førstepræst og provst og leder af kirkeadministrationen. 

Tiggermunkene blev fordrevet fra byens kloster, og fra 1526 blev alle præster i hertug Christians område indkaldt til ”omskoling”.  De fik indprentet Luthers lære, at mennesket ”alene ved troen på Guds blotte nåde og barmhjertighed for hans søns skyld modtager syndernes nådige forladelse”.  De fik også forelagt en række artikler, som fastlagde en ny kirkeorden. Dansk skulle være kirkens gudstjenestesprog, i alt fald på landet. Disse såkaldte Haderslev-artikler var båret af ånden fra Wittenberg. Artiklerne indebar en fyrstestyret kirke. Fyrsten var nu kirkens øverste biskop, han trådte så at sige i pavens sted, og præsterne blev fyrstens embedsmænd. De skulle aflægge ed til hertugen og fik besked på at gifte sig.  

Skridt for skridt bredte det nye sig til resten af Sønderjylland i den følgende tid. Præsterne giftede sig, dansk og plattysk blev sproget ved gudstjenesten, der kom nye salmer, og menighederne kunne nu nyde både brød og vin ved nadveren. Lutherske salmer blev et vigtigt middel til at udbrede den nye lære til menighederne. Klostrene blev ophævet, munkene måtte rejse, og der blev indrettet  skoler,  hvor børnene lærte at læse, så de kunne tilegne sig katekismen og den rette evangelisk-lutherske tro.

Resultatet blev en ny kirke i Sønderjylland. Før havde Slesvig/Sønderjylland været en del af den danske kirkeprovins under ærkebispen i Lund. Nu blev Slesvig en egen kirkeprovins i hertugdømmerne. Båndene nordpå blev svækket. Samtidig blev en gammel kirkesprogsgrænse gennem Sønderjylland  lagt fast. Der blev dansk kirkesprog i Nordslesvig, tysk i Sydslesvig, uden hensyn til folkesproget.

I 1533 rejste hertug Christian fra Haderslev. Tre år senere kunne han bestige den danske trone efter en blodig borgerkrig. Nu havde han magt til at gennemføre den lutherske reformation også nord for Kongeåen. 


De gamle bisper blev afsat og nye indsat. Den første lutherske biskop i Ribe var den ene af reformatorerne fra Haderslev, Johann Wenth. Der blev også vedtaget en ny grundlov for kirken, en såkaldt kirkeordinans. Den var påvirket af Haderslev-artiklerne fra  1528 og i høj grad præget af Luthers højre hånd i Wittenberg, Johan Bugenhagen. Han kom rejsende fra Wittenberg for at organisere den danske reformation. I 1542 var han i Rendsborg, da man langt om længe lovfæstede en ordning også for kirken i Slesvig og Holsten. Dermed var grundlaget lagt. Vejen frem mod vore dages protestantiske kirke kunne indledes.