Tip en venPrint
 

Reformationsfest i mindretalletReformationsfest i mindretallet

Reformationsåret 2017 i SydslesvigReformationsåret 2017 i Sydslesvig

Tese-døren, Slotskirken, Wittenberg

Martin Luther (1483-1546) slog sine 95 teser om aflad op på Slotskirkens dør i Wittenberg den 31. oktober 1517. Denne dag er siden 1617 blevet fejret som reformationsdag i de kirker, som meget imod hans egen vilje bærer betegnelsen ”lutherske”  og i dag verden over tæller 72 millioner medlemmer. Vi findes især i Skandinavien og Tyskland, men vi kan altså overalt på jord fejre 500-året nu i 2017. Det må markeres bredt, for reformationens betydning for alle, herunder især også for den katolske kirke, for sprog, kultur og samfundsudviklingen siden har været uvurderlig. 

 

For Luther var der kun én kristen kirke for alle, og kirken ville han tjene ved at bekæmpe misbrug, men især ved at lade ”evangeliets klare dag”  bryde frem.  Alene i troen på Kristus fandt Luther svaret på sit brændende spørgsmål om en nådig Gud, der ikke fordømmer de uværdige. Tværtimod gør Han det muligt for enhver kristen uafhængig af rang og stand at tjene Ham med lige værdighed. 

 

Arven fra Martin Luther vil Dansk Kirke i Sydslesvig gerne være med til at fejre og udsendte den 22.12. 2016 med Flensborg Avis et lille hæfte som en hilsen i festens anledning, som naturligvis også kan downloades. Ser her t.v.

 

Denne store mindefest er ikke kun vores. Den er alles. 

 

pkm