Tip en venPrint
 

Menighedens historieMenighedens historie

Pastor Bojsen-Møller skrev i et brev, som han sendte til sin mor i Fjellerup den 22. oktober 1947 fra Bibøl følgende: 

”Vi må virke med HAAB MOD HAAB. (Romerbrevet 4, 18: Med håb imod håb troende han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag)

Det er blot saa svært, at man hele Tiden kun kan give Folk udsigt til Kamp med uvist udfald. Men som jeg har skrevet til dig, ser jeg det som min Opgave at være saa ærlig som mulig i mine Udtalelser om Udsigterne, selv om man kommer til at virke som en Lyseslukker.

Saa maa de Lys gaa ud, som ikke kan blive ved at brænde! Men man maa prøve paa at holde fast ved, at der alligevel kan være en dansk Fremtid for Sydslesvig og at vi, selv om det ikke skulle være Tilfældet, kan sige, at vort Arbejde har Berettigelse, at lære disse Børn noget af et frit Lands Kirkeliv midt i den store Haabløshed hernede.

Tro derfor ikke at jeg er ked af at være her – det er blot lettere om der kom noget Støtte hjemmefra.”

 

Drømmen og håbet om, at Sydslesvig kom hjem til Danmark, brast hurtigt efter 2. verdenskrig. Men det andet håb døde ikke, nemlig håbet om, at der i vores landsdel kunne arbejdes og virkes for et dansk kirkeliv midt i en tysk hverdag. Det håb brast aldrig!

Pastor Bojsen-Møller satte sine ben på øen Sild første gang i efteråret 1947. Den 24. december 1949 – juleaften – holdt han den første danske gudstjeneste på Hans Meng-skolen.

Det var startskuddet til et rigt og mangfoldigt dansk kirke- og menighedsliv. Siden da er 96 konfirmandhold blevet konfirmeret i Hørnum, Kejtum, Vesterland og List. I alt er omkring 1000 unge blevet konfirmeret dansk i årene 1950 til 2013.

Siden 1970 fejres konfirmationen udelukkende i Vesterlands gamle bykirke Skt. Niels den første søndag i maj.

Egentlig er den danske menighed på Silds fødselsdag søndag den 14. marts 1948.

Kirkebogen fortæller, at den dag hjemmedøbte pastor Bojsen-Møller de to søstre Gerda-Marie og Ute Fintzelius i Stephanstr. 15 i Vesterland.

Historisk set minder den 14. marts de danske syd for grænsen om det skæbnesvangre afstemningsnederlag i 1920 i zone 2 – Sydslesvig – , da 12.800 stemte dansk mens 51.724 stemte tysk.  Mon ikke pastoren bevidst valgte netop den dag til at forrette den første danske kirkelige handling i det tabte land.

 

1940' og 1950'erne.

I årene efter 2. verdenskrig holdtes gudstjenesterne på de danske skoler i Hørnum, Kejtum, Vesterland og List.

 

1960'erne

I slutningen af 60'erne lukkede man prædikestedet i Hørnum. Skolen havde man allerede lukket i begyndelsen af 60'erne. Bygningen blev overtaget af SdU, der brugte den som lejrskole under navnet Hørnum Hus.

 

1970'erne

I 1974 holdt man op med at ringe ind til højmesse i Kejtum danske skole, ligesom man holdt op med regelmæssigt at fejre gudstjenester i List i begyndelsen af årtusindskiftet.

Den 21. marts 1976 indviedes kirkesalen på Rosenvej 5 i Vesterland af DKS's provst Ingemann Christensen. I løbet af fire år fra (1972 – 1976) havde daværende sognepræst Fritz Petersen sammen med frivillige fra menigheden bygget præstegårdens staldlænge om til  gudshus og menighedssal.

Siden den 21. marts 1976 holdes de danske gudstjenester på øen hovedsageligt i den gamle stråtækte frisergårds staldlænge. Frisergården fra 1780 blev i 1952 købt af den danske kirke i Sydslesvig for 20.000 DM og har siden været hjemsted for Silds danske præster.

Niels Martinus Larsen var Silds første gejstlige, der sammen med sin familie flyttede ind i præstegården i begyndelsen af 1950'erne. Han døde alt for tidligt 1960 på Tønder sygehus.

Han blev efterfulgt pastor Henning Skjøt-Pedersen fra 1960 – 1966. Dernæst kom pastor Fritz Petersen, en sydslesviger, som blev indsat 1967 og virkede her indtil 1985, da han flyttede med sin familie til Gøteborg.

 

1980'erne

I tiden fra begyndelsen af 1986 og frem til maj 1991 betjente pastor Jan Schøler Nielsen menigheden. Han flyttede sammen med familien til en stilling i Bagenkop på Langeland.

 

1990'erne

Den 29. september 1991 blev pastor Jon Hardon Hansen indsat i embedet af provst C.B. Karstoft.

 

2000 og frem

I år 2000 blev kirkesalen genemgribende renoveret. Og siden da hedder kirken ”Staldkirken”.