Tip en venPrint
 

Velkommen til det danske mindretals kirke

Søndag, den 25. februar 2018

Livsappetit

 

Naturen er anderledes barsk i Palæstina. Ofte møder man lange perioder med tørke. Det havde vi her i Norden bestemt ikke noget imod lige nu, så markerne igen kunne tørre igennem.  Omvendt kan vi jo være lykkelige over at bo et sted, hvor der er vand nok. Vi har alle sammen set billeder af sprukken jord og af dyr, der skriger fortvivlet af tørst. Et forfærdeligt syn, man aldrig glemmer. Navnlig når man i overført forstand kender til fænomenet: Hvordan man løber helt tør for energi. Kun fungerer udadtil, mens man indadtil har lyst til at skrige, fordi man føler sig helt tom.

Vi er midt i fastetiden. Mange steder lever folk efter mottoet: ”Syv uger uden”. De prøver at undvære alt det, de i dagligdagen føler sig afhængige af: Chokolade, alkohol, Facebook eller fodbold på TV, for blot at nævne nogle få af de ting, som folk vinker farvel til for en periode.

Jeg har lyst til at vende mottoet på hovedet og at ønske mig ”syv uger med”: Tid til venner og familie tæt på. Mulighed for selv at bevæge sig i stedet for at følge med i andres bevægelser. Mad og oplevelser, der virkelig mætter i stedet for at fremkalde tomhed. Fastetiden vil skærpe livsappetitten gennem afsavn og anderledes prioriteringer.

”Som en hind skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud”. Det er et spørgsmål om at indstille sine antenner på ny, for sig selv, men ikke mindst også for andre. Mærke efter. Få stillet sin tørst.

Fastetiden, det er at leve livet – med Gud og hinanden.