Tip en venPrint
 

Velkommen til det danske mindretals kirke

Søndagsordet til 3. søndag i advent

Er mit liv spildt?

 

Johannes Døberen er kommet i tvivl, alvorlig tvivl. Han har brugt sit liv til at prædike og profetere om, at der skal komme en anden, der er langt stærkere end han selv. Og Jesus kom, og Johannes døbte ham. Men nu er Johannes kastet i fængsel og har tid til at  tænke og han spørger sig selv: Har han brugt sit liv rigtigt? Er Jesus virkelig den profet, han så begejstret havde fortalt om? Eller har han taget fejl, så hans liv er spildt?

 

Vi er altså i prominent selskab, hvis vi tvivler.  Vi har svært ved at se de undere, som Jesus opremser som svar til Johannes. Vi er forargede. Verden er ikke, som vi gerne vil have, at den skal være, altså kan vi ikke tro. Fælden er klappet i bag os. Det er nemlig, hvad der ligger bag ordet forargelse. Det betyder egentlig den pind, der, når den bliver berørt, får fælden til at klappe sammen.

 

Det kan se ud, som om nogle får mere lykke end andre. Men de  grundlæggende vilkår er de samme for alle, vi fødes og vi dør. Livet kan være en kamp mellem tvivl og tro, men troen kan blive større, hvis vi ser os om i verden efter tegn på, at Guds Rige trods alt er nær. 

 

Hvis vi har svært ved at se tegnene, må vi bede Helligånden om at åbne vores øjne og hjerter. Og så kan vi selv være med til at sætte tegn: en blind kan komme til at se, hvis du er hans øjne og fortæller ham, hvad du kan se. En lam kan komme til at gå, hvis du skubber kørestolen eller styrer bilen ud i det blå. En næsten død kan stå op, hvis du hjælper hende tilbage til livet ved ikke bare at gå forbi og lade som ingenting, når alt bryder sammen. Guds Rige er her endnu ikke i sin fulde glans. Men vi kan hjælpe hinanden med at pege på tegnene. Johannes levede ikke forgæves, det skal vi heller ikke.